Naturen i Martin Andersen Nexøs barndom

Hvordan så naturen omkring Nexø ud i forfatterens barndom?
Hvordan har den udviklet sig siden, og hvad mon der kommer til at ske i fremtiden? Det fortæller den bornholmskfødte biolog og forfatter, Michael Stoltze, om i et billedrigt foredrag i Martins Andersens Nexøs Hus torsdag den 15. januar 2026 kl. 19.00 til 20.30. Michael Stoltze har lært naturen og dens historie på egnen godt at kende siden 2017, hvor han mødte og blev kæreste med den norske historiker og forfatter, Mona Klippenberg på Balka, hvor de nu bor sammen på ejendommen Balkalund. Balkalund blev opført, da Andersen Nexø var 22 år.
I foredraget vil han fortælle om naturen i tiden efter 1877, hvor Martin kom et Nexø som otteårig. Hvordan så området ud, hvad fandtes der af plante- og dyreliv, og hvilken indflydelse havde den daværende udnyttelse af landskabet på naturen? Derefter følger en kort fortælling om udviklingen frem til i dag og et bud på, hvad der kommer til at ske med landskabet og naturen omkring Nexø i de kommende årtier.
Michael Stoltze er en efterspurgt foredragsholder og fotograf, og som forfatter modtoghan i 2024 Kunstrådets Litteraturpris og året efter Weekendavisens Litteraturpris.
Vi glæder os til en IGEN hyggelig aften på museet. Tilmelding nødvendig.