Mød fem af landets fremmeste musikere fra pop- og jazzscenen Fem af landets fremmeste musikere fra pop- og jazzscenen er gået sammen i Tabloid. Her skaber de musik, som minder os om ikke at dømme og begrænse os selv, og på deres album disker de op med elementer fra både country og J-pop. Deres fælles cv er et af de mest respektaftvingende for nogen dansk gruppe. Jadas musikalske højre hånd, Malthe Rostrup, den ene halvdel af Bremer/McCoy Jonathan Bremer, den nye jazzgenerations mest renommerede saxofonist Oilly Wallace, trommeslageren fra blandt andre Nik & Jay og Drew Sycamore Felix Ewert og guitarist, komponist og initiativtager Johannes Wamberg. Han var i mange år optaget af omverdenens blik på ham og drevet af at tilpasse sine tekniske evner og sin lyd til det blik. Men han opdagede, at han savnede nerve og impulsivitet. Slet og ret menneskelighed. ”Jeg håber, at man i Tabloids musik kan mærke min personlige udvikling: At man ikke skal putte sig selv ned i en boks. Ikke dømme sig selv, ikke begrænse sig selv. Man bliver sit eget fængsel, og så oplever man ikke nye ting, men kun de samme ting igen og igen. Hvis bare en smule af […]